Familie & LIV
Jeg er fotograf med base i Holstebro og omegn, og jeg er optaget af at indkapsle livets små fortællinger — som et visuelt bevis på, at vi har været her.
Jeg er selv vokset op med familiealbums som nogle af mine mest værdifulde “bøger”. For mig er der noget magisk i at se livet passere i billeder: mennesker, relationer, steder og tider, der forandrer sig.
Det er den fascination, der driver mig til at fotografere familier, børn, par, ældre, graviditet, fødsler, fejringer og begravelser.
Familiefotograf i Holstebro
Når du vælger mig som fotograf, får du mere end billeder. Du får en rolig og tryg oplevelse, hvor der er plads til nærhed, bevægelse og de små øjeblikke, der opstår imellem jer. Jeg fotograferer altid med fokus på det ægte og poetiske.
I behøver ikke vide, hvad I skal gøre foran kameraet. Jeg guider jer roligt undervejs og skaber rammerne, så I kan være sammen, som I er.
Resultatet er billeder, der føles personlige, stemningsfulde og tidløse — minder fra en tid i jeres liv, som fortjener at blive husket. Ruller du ned af siden, kan du se både priser, flere billeder, FAQ og finde kontaktformular.
 
PRISER & MULIGHEDER
 
Familie
1-5 personer
45-60 min. fotografering på en udvalgt lokation eller i hjemmet.*
Fotografering: 900 kr.
Prisen er inkl. moms
Efter ca. en uge modtager du dit online galleri sammen med faktura for selve fotograferingen. Der vil være et vandmærke på billederne, som fjernes efter udvælgelse.
Når du i ro og mag har set billederne, beslutter du, hvilken pakke af de følgende du vil købe, og betaler først for disse når du har modtaget dem:
Pakkepriser for digitale filer
1 enkelt billede: 300 kr
10 billeder: 1.800 kr
25 billeder: 2.800 kr
Alle billeder (50+): 3.500 kr
Weekend/helligdags tillæg: 500 kr.
Kørsel: 4,5 kr./km ud over 25 km fra Holstebro. Dvs. de første 25 km er med i prisen.
*Her er det også muligt at få kombineret studie setup og miljø billeder i samme fotografering. Det skal vi blot aftale forinden.
Stor familie
5+ personer
45-60 min. fotografering på en udvalgt lokation eller i hjemmet.
Fotografering: 1.200 kr.
Prisen er inkl. moms
Efter ca. en uge modtager du dit online galleri sammen med faktura for selve fotograferingen. Der vil være et vandmærke på billederne, som fjernes efter udvælgelse.
Når du i ro og mag har set billederne, beslutter du, hvilken pakke af de følgende du vil købe, og betaler først for disse når du har modtaget dem:
Pakkepriser for digitale filer
1 enkelt billede: 300 kr
10 billeder: 1.800 kr
25 billeder: 2.800 kr
Alle billeder (50+): 3.500 kr
Weekend/helligdags tillæg: 500 kr.
Kørsel: 4,5 kr./km ud over 25 km fra Holstebro. Dvs. de første 25 km er med i prisen.
Sådan foregår en fotografering
1. Du skriver til mig
Fortæl lidt om jer, og hvad I gerne vil have billeder af — graviditet, baby, familie, barnedåb eller en anden særlig tid i jeres liv.
2. Vi planlægger stille og roligt
Vi finder sammen ud af lokation, tidspunkt, tøj og stemning. Det kan være hjemme hos jer, ude i naturen eller et sted, der betyder noget for jer.
Jeg kan også tage baggrund med så I kan få kombineret studie setup og miljø billeder i samme fotografering.
3. Jeg guider jer undervejs
I skal ikke kunne posere. Jeg hjælper jer med små bevægelser, nærhed og enkle rammer, så billederne føles naturlige.
4. I modtager jeres galleri
Ca. en uge efter fotograferingen får I et online galleri med jeres færdigredigerede billeder, som I kan udvælge fra.
FAQ
Hvad hvis vi ikke er fotogene?
Det behøver I slet ikke være. De fleste føler sig lidt uvante foran et kamera. Jeg guider jer roligt undervejs og arbejder med små bevægelser, nærhed og naturlige situationer, så billederne ikke føles stive eller opstillede.
Hvor foregår fotograferingen?
Fotograferingen kan foregå hjemme hos jer, ude i naturen eller på en lokation, vi vælger sammen. Jeg tilbyder fotografering i hele Midtjylland, herunder Holstebro, Herning, Vildbjerg, Aulum, Sørvad, Spjald, Ulfborg, Vinderup, Videbæk og Skive. Har du en favoritlokation, finder vi selvfølgelig også ud af det.
Hvor lang tid tager det?
Det afhænger af typen af fotografering. En mindre familie-, gravid- eller babyfotografering tager typisk omkring 45–75 minutter. Ved barnedåb eller andre begivenheder aftaler vi en tidsramme, der passer til dagen.
Hvad skal vi have på?
Det vigtigste er, at I føler jer godt tilpas. Rolige farver, naturlige materialer og tøj uden store logoer fungerer ofte godt. Når I booker, kan jeg sagtens hjælpe jer med en enkel tøjguide.
Hvad hvis børnene ikke gider?
Så arbejder vi med det. Børn skal ikke præstere foran kameraet. Jeg giver plads til pauser, bevægelse, leg og det tempo, der passer til jer.
Hvornår får vi billederne?
I modtager normalt jeres galleri inden for 1-2 uger, afhængig af sæson og opgavens omfang.